Dalgona kaffe - Cappuccino al contrario

Dalgona kaffe - Cappuccino al contrario opskrift

Smag
Et drys vanillina eller lidt vaniljesukker
Rørsukker
3 spiseskeer
Instant kaffe
2 Spiseskeer
Letmælk
1/2 krus
Kogende vand
2 spiseskeer

En simpel opskrift på en glimrende kold kaffe, billig og let at lave.

Dalgona kaffe blev hypet på nettet fordi det ser lækkert ud og giver et 'instagram venligt' resultat uden meget arbejde.
Kaffen smager udemærket selvom kvaliteten af instant kaffen ikke er den højeste, hvilket må siges at være det bedste ved denne opskrift.
Har du lidt instant kaffe stående? Så prøv denne opskrift og vores "Dalgona Gelato" opskrift nu hvor du er igang :)

  1. 2 spsk instant kaffe, 3 spsk rørsukker og 2 spsk kogende vand puttes i en skål. Drys lidt vanillina el. i før der piskes.
  2. Pisk indtil blandingen bliver lys og skummet. Kan skålen vendes på hovedet uden noget falder ud, så er den færdig.
  3. Put nogle isterninger i 1/2 krus eller glas letmælk og put 1 spiseske af kaffeskummet ovenpå. Rør lidt rundt og drik med et sugerør.

For at få den bedste smag ud af instant kaffen, skal man undgå den lidt kedelige bitre smag den ofte har. Dette kan gøres ved at tilsætte lidt mindre kaffeskum, eller tilsætte lidt mere sukker. Glasset må gerne stå i lidt tid inden servering, så kaffeskum og mælk bliver blandet lidt.

Opbevar gerne resten i køleskabet til senere.